|
Solen, ja hun skinner på mig (1)
Susanne Parmer Overgaards historie
”I 2000 fik jeg en tennisalbue forårsaget af forkert arbejdsstilling. Jeg havde meget stærke smerter og kunne ikke bruge armen. En nabo anbefalede mig at besøge Mølholtcentret i Thisted.
Efter én behandling kunne jeg mærke tydelig forbedring. Smerterne forsvandt, jeg kunne sove hele natten igen og jeg kunne holde ud at ”være i samme stue” med armen. Efter 6-7 behandlinger var min arm som ny og samtidig havde jeg fået ”ryddet op” inden i mig selv.
Line og jeg havde nemlig talt sammen under behandlingen af min arm. Jeg havde fortalt om mit liv, og der var et par ”ting” som godt kunne laves om på. F.eks. lærte Line mig forskellige måder at føre dialoger med andre mennesker på, og jeg lærte at huske at ”have mig selv med” i beslutninger.
Så efter eget ønske fik jeg en masse redskaber som forandrede mig, en forandring som jeg selv søgte.
Så i 2004 kom min fremtid bagfra!
Jeg holdt stille i min bil, blev påkørt bagfra - og pådrog mig et piskesmæld. I den første uge efter ulykken kunne jeg intet, og jeg mener intet. Havde meget stærke smerter, medicin hjalp ikke, jeg lå bare i min seng. Efter en behandling hos Line en uge efter ulykken, havde jeg kun ondt – ingen smerter.
Min mand fik et chok, da jeg kom hjem efter den behandling. ”Hvad har hun gjort ved dig? Du står op! Hvad laver du?”, udbrød han. Jeg drejede mit hoved og svarede: ”Jeg står og laver mad!”
Næste dag havde jeg dog smerter igen, men jeg vidste, at kranio-sakral terapi var vejen frem for mig.
Efter ulykken er jeg stadigvæk syg, smerter i mange måneder, mistet mit arbejde, lægebesøg, samtaler ved kommunen, neurologer, fysioterapeut, men jeg er et nyt menneske takket være Line. Hun har hjulpet mig igennem kriser, angst for fremtiden, smerter, sorg, spændinger og givet mig troen på, at jeg nok skal blive bedre.
Line har en stor, bred vifte af forskellige behandlingsformer, og hun har været godt til at finde netop den behandling, som jeg har haft brug for.
Tak for hjælpen!”
|
|
2371 7122 |
|
Solen, ja hun skinner på mig (2)
”Nu skriver vi så 2007. Jeg er kommet langt med mit nye liv efter ulykken.
Jeg er i arbejdsprøvning og arbejder nu 18 timer om ugen og har samtidig overskud til min familie i hverdagen. Jeg ved, at der i fremtiden er plads på arbejdsmarkedet til mig f.eks. i et fleksjob.
Jeg har fundet en rutine i hverdagen, hvor jeg har plads til hvile, arbejde, min familie, venner, fritid og ikke mindst mig selv.
Jeg startede med 6 timer om ugen. I starten var det en meget svær tid. Det var svært at acceptere, at jeg kun kunne arbejde 6 timer om ugen, når jeg kom fra en arbejdsuge på 40 timer. Jeg følte ikke, jeg slog til på arbejdspladsen eller hjemme. Men så er det, at det hjælper at besøge Line. Hun finder simpelthen vejen gennem alle mine sorte tanker. Altså ikke, at hun bestemmer, hvad jeg skal gøre, nej, hun hjælper mig med at finde min egen vej.
Og tro mig, man finder veje man ikke troede fandtes. Det bedste er, når jeg så afprøver en ny vej og finder ud af, at den er rigtig for dig og samtidig ser, at solen skinner på vejen og mig.
Efter ulykken er det vigtigt, at jeg hviler mig mange timer om dagen for at holde smerterne i skak. Jeg har spist gigtmedicin. Det var ikke godt for mig og efter ca. 1½ år blev jeg indlagt på sygehuset med mavesmerter. Nu spiser jeg intet medicin, for når man doper sig, kan man ikke mærke, når man er gået over kroppens grænse. Det er bl. a. en af de ting, Line har snakket med mig om.
Line har fået mig til at forstå, at jeg er nødt til at acceptere mit nye liv og så bygge mit liv op omkring det jeg pt. kan.
Husk, du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke FØRST er noget for dig selv.”
|
|
Turen ud af osteklokken
57-årig mandlig klients historie
”2007 var ikke mit bedste år. Mange ting fungerede ikke rigtigt som det skulle og langsomt bevægede jeg mig ind i en slags depression. Om efteråret var jeg sammen med en jævnaldrende nær ven, og vi kunne stort set beskrive de samme symptomer: Uoplagthed og træthed, ringe selvværd, manglende livsappetit, følelse af ikke at slå til og stor undren over at man i så sen en alder i livet ikke bare kunne læne sig tilbage og nyde, at pensionen ikke lå så farligt langt ude i fremtiden.
Min ven havde allerede taget beslutningen. Søgt læge og fået ordineret lykkepiller. Vidste godt, det ikke var den ideelle løsning, men den bedste udvej for ham i situationen. Jeg gik en tid og overvejede stærkt det samme. Men godt jeg ikke kom så langt.
Et besøg sidst på året hos Line ændrede totalt min situation fra den ene dag til den anden. Ved hjælp af først og fremmest NLP og Tankefelt terapi kom jeg ud af den dårlige spiral, som havde handlingslammet mig. Line hjalp mig effektivt til at genfinde styrken i mig selv og undgå at falde tilbage i gamle, negative handlemønstre og få gjort op med en sorg fra mit liv, som jeg ikke havde fået bearbejdet.
Jeg beskriver i dag turen som at være kommet ud af en osteklokke, som havde omsluttet mig helt og hvorfra jeg kun havde lyst til at komme ud, men ikke anede hvordan. En tur jeg måske skal tage igen senere, for det handler jo om at komme ind til årsagerne bag og ikke kun symptombehandle.
Jeg var helt tryg under Lines behandling og mærkede hendes store professionalisme. Jeg er lykkelig i dag over, at jeg med hendes hjælp fik forløst min sorg og genfandt min indre styrke og tro på egne kræfter. I stedet for at være skeptisk eller helt afvise såkaldt alternativ behandling, burde lykkepiller eller anden medicinering være et sidste alternativ, som man automatisk stillede spørgsmålstegn ved: Er det nødvendigvis den rette og bedste behandling for mig?
Og så var turen hos Line ikke bare langt billigere, men også meget hurtigere end et år på lykkepiller uden garanti for varig helbredelse. Den garanti kan kun du selv give!”
|